Spring til indhold

Brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalget i Danmark den 26. maj

14.03.2019  10:12

Søndag den 26. maj 2019 afholdes der valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og på valgdagen. På den Danske Ambassade i Kiev kan der brevstemmes fra og med den 26. februar 2019.
Vælgere i Georgien og Armenien, der kan stemme til valget, kan brevstemme på et af de danske honorære konsulater i Georgien og Armenien.

Ret til at brevstemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark har enhver, der på valgdagen
• har valgret til Folketinget, eller
• har dansk indfødsret (statsborgerskab), er fyldt 18 år og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, eller
• er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater), eller
• har dansk indfødsret (statsborgerskab), er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.

Flere oplysninger om udenlandsdanskeres valgret findes her.

Adressen til ambassaden:
8, vul. Gogolivska
01054 Kyiv

Stemmer kan afgives med forudgående aftale via. +38 044 200 12 60 eller ievamb@um.dk, på ambassaden fra og med tirsdag den 26. februar i tidsrummet 10:00 – 12:00 mandag til fredag.

Seneste frist for stemmeafgivning er fredag den 17. maj kl 12:00.
Vi kan ikke garantere, at stemmer der bliver afgivet efter fristen, når frem til den rette kommune før den 26. maj.

Der skal medbringes gyldigt ID for at kunne afgive stemme.

Hurtigst muligt efter den 29. april vil en fortegnelse over de opstillede partier og kandidater blive lagt på Økonomi- og Indenrigsministeriets valghjemmeside valg.oim.dk.