Østlige nabolande

Under Udenrigsministeriets Naboskabsprogram fokuserer støtten til Albanien på udviklingen af en bæredygtig landbrugsproduktion i særligt fattige områder.

I Albanien påbegyndtes i september 2009 et program med sigte på fremme af en bæredygtig erhvervsudvikling og indkomstskabelse. Støtten gives til udvikling af alle led i de såkaldte værdikæder, der omfatter hele processen ’fra jord til bord’, herunder produktion, forarbejdning, opbevaring, transport og markedsføring. Programmet har et budget på 30 mio. DKK og løber indtil 2013. Programmet fokuserer på følgende værdikæder: 1) Medicinske og aromatiske planter, 2) æbler samt 3) gede- og fårehold. I programmet indgår en kreditfacilitet for indsatsområderne. Geografisk tager programmet udgangspunkt i fire regioner i det særligt fattige nordlige og østlige Albanien. De mere markedsorienterede aktiviteter finder dog også sted omkring byområderne Tirana og Durres, som rummer den største købekraft i landet. Programmet implementeres i samarbejde med den nederlandske udviklingsorganisation SNV. Du kan få flere oplysninger om indsatsen her: promalisnv.org

Danmark og den albanske ombudsmandsinstitution underskrev den 21. december 2011 en aftale om at støtte ombudsmandsinstitutionen med 10 mio. kr. i 2012-2015. Danmark har også tidligere støttet god regeringsførelse og ombudsmandsinstitutionen i Albanien i 1999-2003, og det er bl.a. disse erfaringer, der vil blive bygget videre på. Den danske støtte vil bl.a. fokusere på at styrke ombudsmandens synlighed og borgernes klageadgang på kommunalt niveau, på at forbedre forhold for indsatte i fængsler og detentioner og på opbygning af netværksalliancer med civilsamfund og medier.

Udviklingsminister Christian Friis Bach udtalte i den forbindelse:
”Vi har besluttet at støtte den albanske ombudsmandsinstitution med 10 mio. kr. Da Albanien i slutningen af 1990’erne trådte ud af diktaturets skygge, var Danmark også med til at få etableret en ombudsmandsinstitution i landet. Det er vigtigt, at de albanske borgere i endnu højere grad får mulighed for at klage i forbindelse med myndigheders behandling og afgørelser, så samspillet mellem borgere, civilsamfund og myndigheder kan styrkes. På den måde er ombudsmandsinstitutionen et af de vigtigste instrumenter for at beskytte borgernes rettigheder.”

Demokratiske reformer, fremme og beskyttelse af borgernes rettigheder, herunder en effektiv ombudsmandsinstitution, er vigtige skridt i forbindelse med Albaniens tilnærmelse til EU. Disse hensyn understreges også af EU-Kommissionen, som fremhæver institutionens betydning for Albaniens mulighed for at opnå EU-kandidatstatus.

Europaminister Nicolai Wammen udtalte også ifb. med underskrivelsen følgende i den forbindelse:”Albanien tager i disse år gradvist hul på at gennemføre de reformer, som er en klar forudsætning for, at landet på et tidspunkt kan få kandidatstatus og med tiden indlede optagelsesforhandlinger med EU. Der er ingen tvivl om, at der stadig venter Albanien et hårdt arbejde forude, men jeg er glad for, vi igennem det Danske Naboskabsprogram kan understøtte en vigtig del af de demokratiske reformer, nemlig støtte til ombudsmandsinstitutionen.

I Armenien gennemføres p.t. et program med sigte på fattigdomsbekæmpende udvikling i landdistrikter gennem erhvervs- og uddannelsesstøtte. Programmet løber over en tre-årig periode 2008-11 med et samlet budget på 29,0 mio. DKK.

Indsatserne under programmet falder inden for to områder, som gensidigt supplerer hinanden.

1) Fremme af investeringer i virksomheder. Der tilbydes pakker af kapacitetsopbygning, markedsundersøgelser, forretningsplaner og kreditter til små og mellemstore virksomheder. Fokus er på sektorer, som har potentiale for vækst og beskæftigelse i landdistrikterne, herunder fødevareforædling, produktion af udstyr til landbruget samt anden industri, der udgør et beskæftigelsesalternativ til landbefolkningen uden for det traditionelle landbrug. Indsatsen sker i samarbejde med FN’s fond for landbrugsudvikling (International Fund for Agricultural Development, IFAD), som sammen med Danmark er hoveddonor til en af den armenske regering oprettet fond for udvikling af landdistrikter (Fund for Rural Economic Development in Armenia, FREDA). Budgettet til denne indsats er på 10,0 mio. DKK.
 
2) Modernisering af faglige uddannelser af betydning for erhvervsudvikling i landdistrikter. De erhvervsfaglige skoler er udvalgt efter særlige kriterier, herunder perspektivet for at uddannelsen giver mulighed for etablering som selvstændig. Der lægges tillige vægt på, at forbedre forholdene for eleverne på skolerne. 16 skoler har fået leveret moderne undervisningsudstyr inden for bl.a. hoteldrift, træforarbejdning, svejsning og skrædderi. Tillige er gennemført en opgradering af modulære undervisningsplaner og materialer inden for fem områder, bl.a. metalforarbejdning samt drift og vedligeholdelse af landbrugsudstyr og –maskiner. Der gennemføres endvidere efteruddannelse af lærere samt tilbydes efteruddannelse for specielt unge arbejdsløse. Indsatsen lægger vægt på erhvervsmæssig aktivering af  kvinder. Budgettet for denne komponent er på 16,0 mio. DKK. Indsatsen gennemføres i samarbejde med UNDP.

I løbet af 2011 vil blive forberedt en ny dansk indsats i Armenien. Planlægningsrammen er på 20,0 mio. DKK, og der vil formentlig blive tale om kreditgivning til erhvervsudvikling i landdistrikter i samarbejde med IFAD. Implementering forudses at kunne iværksættes fra slutningen af 2011 eller tidligt i 2012.  

I 2. fase af Naboskabsprogrammet prioriteres Aserbajdsjan lavt, men Danmark har fortsat målrettede aktiviteter i landet.

Gennem et regionalt medieprogram skal medieudviklingen i Europas nabolandene styrkes, da landene fortsat står over for betydelige udfordringer på demokratiområdet, herunder presse- og ytringsfriheden. Generelt kan medierne i landene karakteriseres som svage og uprofessionelle, og krænkelser af pressefriheden er hyppige. I Aserbajdsjan støtter programmet mediesektoren i form af et nyt, uafhængigt mediecenter, der stiller ressourcer til rådighed for journalister og træner pressefolk og offentligt ansatte inden for områder som pressefrihed og medieudvikling. Naboskabsprogrammets implementerings partner i Aserbajdsjan er International Media Support (IMS).

Udenrigsministeriets Naboskabsprogram har tidligere støttet Aserbajdsjan gennem det regionale kaukasusprogram fra 2005-2008. I Aserbajdsjan, hvor dansk flygtningehjælp var programmets implementeringspartner, var indsatsen rettet mod bedre lokal integration samt en udvidelse af indkomstgenererende muligheder for flygtninge.

Udenrigsministeriets Naboskabsprogram iværksatte i slutningen af 2009 et program til udvikling af den private sektor - og dermed øget beskæftigelse og økonomisk vækst - i Bosnien-Hercegovina.

Programmet implementeres af den tyske udviklingsinstitution KfW (Kreditanstalt für Wiederaufbau) gennem støtte til to mikrokredit-institutter, Mikrofin og SinergijaPlus. Mikrokredit-institutterne forestår kreditgivningen til mindre produktionsvirksomheder i hele landet, dvs. både i Republika Srpska og i Føderationen af Kroater og Bosniakker. Beløbsrammen for programmet er 24,3 mio. DK, og programmet løber i perioden 2009 – 2014.

Der gennemføres et program med et budget på 20,0 mio. DKK med det overordnede formål at bidrage til, at Georgien kan leve op til de internationale menneskerettighedsstandarder.

Programmet  løber i perioden 2010-13 og er en fortsættelse af en første tilsvarende to-årig fase på 15,0 mio. DKK for 2008-09. Programmet gennemføres inden for tre områder:

1.  Kapacitetsopbygning af rets- og fængselsvæsenet i overensstemmelse med relevante europæiske standarder. Der gennemføres træningsaktiviteter og ydes teknisk bistand henblik på at styrke domstolenes uafhængighed af anklagemyndighed og politi, herunder gennem støtte til udformning af et lovgrundlag, der sikrer livstidsudnævnelse af dommere. Endelig satses der bl.a. på begrænsning af anvendelsen af varetægtsfængsling, introduktion af alternative sanktioner, herunder betingede domme, øget anvendelse af prøveløsladelser. Komponentens budget er på 7,9 mio. DKK.

2.  Støtte til ombudsmandsinstitutionen. Komponentens målsætning er, at ombudsmanden bliver i stand til at udføre hele sit mandat, især den del der vedrører den nationale forebyggelsesmekanisme mod tortur, som blev etableret efter Georgiens ratificering af den frivillige protokol til torturkonventionen.  Herudover skal institutionen kapacitetsopbygges med sigte på en robust monitorering af respekt for  menneskerettighederne, mere effektiv håndtering af klager samt monitorering af og rapportering om lukkede institutioner til myndighederne og offentligheden. Komponenten har et budget på 3,3 mio. DKK.

3.  Støtte til statens håndtering af minoritetsspøgsmål med det overordnede formål at opnå en bæredygtig og troværdig regeringsførelse over for landets minoriteter i overensstemmelse med Europarådets Rammekonvention for Nationale Minoriteter, som Georgien tiltrådte i 2005. Baseret på Rammekonventionen er et Nationalt Koncept for Tolerance og Integration og en handlingsplan herfor, samt et Nationalt Råd for Minoriteter under Ombudsmanden blevet etableret med bistand fra programmet. Herudover vil der blive ydet støtte til integrationsministeriet og den nyligt etablerede statslige kommission til implementering af Rammekonventionen. Ombudsmandsinstitutionen, det Nationale Råd for Minoriteter samt civilsamfundet vil blive kapacitetsopbygget med sigte på monitorering af Rammekonventionen. Komponenten har et samlet budget på ca. 3,1 mio. kr.

Programmet administreres af Europarådet. For så vidt angår indsatsen på minoritetsområdet har Europarådet kontraheret med European Centre for Minority Issues (ECMI) om håndteringen heraf. 

Læs mere på: Europarådets hjemmeside om rammekonvention for beskyttelse af nationale minoriteter. 

Under Naboskabsprogrammet gennemfører Udenrigsministeriet enkelte fokuserede indsatser i Hviderusland (Belarus) for at fremme en demokratisk udvikling og bekæmpe menneskehandel. I lyset af den aktuelle politiske situation i Hviderusland ønsker man fra dansk side at støtte de demokratiske kræfter i landet, herunder særligt civilsamfundet og de uafhængige medier.

Uafhængige medier har vanskelige vilkår i Hviderusland. Naboskabsprogrammet har inkluderet Hviderusland i et regionalt medieprogram (40 mio. kr. for 2008-2011). Fokus i Hviderusland er på at styrke de tilbageværende uafhængige medier og journalister samt deres mulighed for at udsende nuanceret information til befolkningen.
I Hviderusland vil der endvidere blive ydet støtte til opbygningen af uafhængige og kritiske medier, herunder undersøgende journalistik (SCOOP). Programmet gennemføres af International Media Support (IMS).

Udenrigsministeriets program til bekæmpelse af menneskehandel i Hviderusland, Moldova og Ukraine (29,5 mio. kr. for 2009-2011) fokuserer både på forebyggende aktiviteter, på retshåndhævelse og på kapacitetsopbygning hos myndigheder og civilsamfundsorganisationer. I Hviderusland gennemføres programmet af de to internationale NGO'er: International Organisation for Migration (IOM) og La Strada i tæt samarbejde med lokale organisationer.

Endelig gennemfører Udenrigsministeriet et civilsamfundsprogram i Hviderusland (20 mio. kr. for 2010-2011). Formålet med programmet er at fremme demokratiske processer og respekt for menneskerettigheder gennem udvikling af civilsamfundet. Civilsamfundet søges styrket ved at fremme borgernes deltagelse i samfundsudviklingen på alle niveauer. Danske NGO'er ingår i partnerskaber med hviderussiske civilsamfundsorganisationer.

I perioden 1999-2003 ydede Danmark ca. 1,4 mia. kr. i støtte til genopbygning og humanitære formål i Kosovo. Fra 2004 påbegyndtes egentlig udviklingsbistand under Danmarks Naboskabsprogram. I perioden 2004-2015 bidrager Danmark med ca. 350 mio. kr. i bistand til Kosovo. Herudover finansierer Danmark adskillige sekunderinger for at styrke de internationale organisationers arbejde i Kosovo.De største igangværende programmer er:

• ”Beskæftigelsesfremme gennem erhvervsudvikling” (2008-2012, 80 mio. kr.), som har til formål at skabe bæredygtig beskæftigelse i kraft af tre indsatsområder: (1) udvikling af gartnerisektoren, (2) bedre landbrugsuddannelser og (3) forbedring af kreditmuligheder i landområderne. Aktiviteterne gennemføres i samarbejde med Kosovos landbrugsministerium og undervisningsministerium med støtte fra to danske langtidsrådgivere.

• ”Støtte til Kosovos landbrugssektorstrategi” (2012-2015, 75,5 mio. kr.), som har til formål at bidrage til en højere levestandard og beskæftigelse samt at understøtte Kosovos EU-integration på landbrugsområdet. Indsatsen sker ved at tilvejebringe investeringskapital til landmænd og teknisk bistand til kapacitetsopbygning af landbrugsministeriet samt en særlig indsats for kvindelige iværksættere i landbrugssektoren.

Øvrige igangværende mindre projekter omfatter:

• 10 mio. kr. til Verdensbankens donorfond for en bæredygtig beskæftigelsespolitik. Centralt er bestræbelser på at skabe bedre rammebetingelser for forretningslivet i Kosovo.
• 18 mio. kr. til en multietnisk uddannelsesinstitution i den etnisk splittede by Mitrovica i det nordlige Kosovo med vægt på videregående erhvervsuddannelser og offentlig forvaltning i overensstemmelse med EU-standarder.
• 5 mio. kr. til en FN-fond for befolkningstælling indsamling af landbrugsstatistik.
• 2 mio. kr. til et UNDP-indsats vedrørende juridiske reformer (med vægt på konfliktmægling og øget brug af betinget frihedsberøvelse frem for fængsel). 

Udenrigsministeriets Naboskabsprogram har ikke på indeværende tidspunkt programaktiviteter i Makedonien (FYROM), men har tidligere støttet landet gennem regionale indsatser med henblik på at styrke civilsamfundet og de frie medier.

Programmet startede i begyndelsen af 2010 og sigter tillige på at støtte landets bestræbelser på at tilnærme sig EU. Programmet løber i 2010-13 med et samlet dansk budget på 15,0 mio. DKK. Programaktiviteterne gennemføres i to komponenter.

Fremme af god regeringsførelse,  menneskerettigheder samt demokrati

Hovedindsatsen med et budget på 11,0 mio. DKK er støtte til forbedring af parlamentets effektivitet og reformering efter vestlig standard. Indsatsen er tillige rettet imod ombudsmandsinstitutionen samt de politiske partier. Parlamentet led betydelig materiel skade som følge af urolighederne i hovedstaden Chisinau efter parlamentsvalget i april 2009. Et første led i støttern har været at sikre parlamentets funktionsdygtighed gennem levering af bl.a. nyt IT-udstyr. Herudover bliver der formuleret en strategisk udviklingspla, ligesom parlamentsmedlemmer modtager efteruddannelse. Endelig støttes udarbejdelse og vedtagelse af et lovgrundlag til regulering af status for parlamentets embedsmænd. Indsatsen administreres af UNDP. Udover Danmark bidrager også Sverige og UNDP til indsatsen gennem fælles donorfond.

Støtte til civilsamfundet er programmets anden komponent med et budget på 4,0 mio. DKK. Formålet er at styrke civilsamfundet samt frie og uafhængige medier således at de bliver i stand til bedre at kunne føre dialog med samt varetage rollen som kritisk vagthund i forhold til regering og andre myndigheder, herunder som led i bekæmpelsen af korruption.
Støtten kanaliseres gennem en donorfond til NGO’en ”Eurasia Foundation Moldova”, som har et landsdækkende netværk af civilsamfundsorganisationer. Udover Danmark bidrager Sverige til indsatsen.

Bedre adgang til kredit for unge iværksættere i landdistrikter

I maj 2011 starter en ny dansk indsats i Moldova. FN’s fond for landbrugsudvikling (International Fund for Agricultural Development, IFAD) har forberedt et program for bistand inden for kreditgivning, forarbejdning og markedsføring til landdistrikter i Moldova. Én af komponenterne er kreditstøtte til unge iværksættere. Det er denne indsats, som Danmark efter anmodning fra IFAD støtter. Den danske støtte er på 27,0 mio. DKK over perioden 2011-14.

De unge iværksættere har vanskeligt ved at stille den sikkerhed, som er nødvendig for at opnå banklån. Programmet etablerer derfor en tilskudsfacilitet, såkaldte ”matching grants”. Matching grants er en del af en samlet kreditpakke og ydes som hel eller delvis finansiering af den sikkerhedsstillelse, der er en forudsætning for at opnå lån. Der etableres herved et betydeligt incitament for bankerne til at øge kreditgivningen.

Tilskuddet kan udgøre op til 40% af den samlede kreditpakke (tilskud + lån), som maksimalt kan være ca. DKK 150.000. Målgruppen for indsatsen er unge iværksættere mellem 18 og 30 år. Den maksimale løbetid for lånene er fem år med an afdragsfri periode på højst to år.
Private banker modtager låneansøgninger og vil stå for lånevurdering og dermed også for udvælgelsen af modtagerne af det dertil knyttede tilskud. Herved sikres, at udvælgelsen sker på normale vilkår. Udover selve kreditindsatsen vil der blive stillet rådgivning til rådighed for låntagerne.

Under Udenrigsministeriets Naboskabsprogram gennemføres i perioden 2009-2013 støtte til at fremme økologisk landbrugsproduktion, som er en målsætning for den montenegrinske regering. Programmets overordnede formål er at øge den økologiske landbrugsproduktion, dels til gavn for montenegrinske forbrugere, dels til gavn for den voksende turistsektor og eksporten.

Programmet gennemføres i årene 2009-2013 med en samlet beløbsramme på 15 mio. kr. De direkte samarbejdspartnere er Montenegros Landbrugsministerium og det Biotekniske Institut.

Under et mindre projekt bistår en dansk rådgiver med solid erfaring i EU's landbrugspolitik det montenegrinske landbrugsministerium med en tilpasning til EUs aquis communautaire på landbrugsområdet.

Danmark har siden begyndelsen af 1990’erne ydet omfattende bistand til Rusland. I lyset af den økonomiske udvikling i Rusland har den danske bistand i de senere år dog været relativt begrænset. I 2010 blev et økonomisk udviklingsprogram til de Østersø-nære regioner Kaliningrad og Pskov afsluttet.
I modsætning til den rivende økonomiske udvikling i Rusland er der fortsat en række udfordringer, hvad angår udviklingen af civilsamfundet og respekten for retsstatsprincipper. Derfor er der inden for rammerne af Udenrigsministeriets Naboskabsprogram i de seneste år i mindre omfang ydet støtte til russiske civilsamfundsorganisationer, bl.a. via Dansk Institut for Menneskerettigheder og Europarådet. Der er også ydet begrænset støtte til oprindelige folk i det nordlige Rusland, via danske og internationale NGOer. Henset til Ruslands økonomiske formåen forventes bistanden til Rusland inden for rammerne af Naboskabsprogrammet fortsat at blive prioriteret relativt lavt i de kommende år.

Det overordnede formål med civilsamfundsbevillingerne er at fremme respekten for menneskerettigheder og retsstatsprincipper i Rusland gennem støtte til russiske civilsamfundsorganisationer. Det prioriteres blandt andet at yde støtte til russiske NGOer, der søger at gennemføre aktiviteter i samarbejde med russiske myndigheder. Der er hidtil ydet støtte til projekter vedrørende blandt andet forbedret adgang til retshjælp, rådgivning og hjælp til fængselsindsatte, øget domstols-transparens, samarbejde med lokalt politi om respekt for menneskerettigheder og styrkelse af russiske civilsamfundsorganisationers kapacitet.
Det overordnede formål med oprindelige folk bevillingerne er at fremme oprindelige folks rettigheder i det nordlige Rusland. Bevillingerne er bl.a. blevet anvendt til at styrke den vigtigste interesseorganisation for oprindelige folk i Rusland – RAIPON – og regionale græsrodsorganisationer under RAIPON. Der er ydet støtte til projekter, der søger at styrke oprindelige folks rettigheder i russisk lovgivning. Der er også ydet støtte til oplysning til oprindelige befolkningsgrupper om deres rettigheder, anvendelse af internationale menneskerettighedsinstrumenter til fremme af de oprindelige folks rettigheder og retshjælp i konkrete sager vedrørende oprindelige folks rettigheder.

Udenrigsministeriets Naboskabsprogram gennemfører en række aktiviteter i Serbien, herunder to større programmer.

Økonomisk udviklingsprogram 2007-2012

Programmets overordnede formål er at fremme en socialt balanceret økonomisk udvikling og jobskabelse i Nisava-regionen i det sydlige Serbien. Programmet har et budget på 75 mio. DKK og løber til 2012.

Programmet består af to indsatsområder: (1) Forbedring af rammebetingelserne for små og mellemstore virksomheder samt (2) Styrkelse af de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne med hensyn til produktion, markedsføring, produktudvikling etc. Inden for første indsatsområde fokuseres på kapacitetsopbygning af lokale myndigheder med sigte på at forbedre samarbejdet med erhvervslivet i form af f.eks. nedbringelse af administrative barrierer. Endvidere sættes ind på at modernisere erhvervslivets organisationer i regionen, således at disse sættes i stand til en effektiv interessevaretagelse på de vilkår, der gælder i en markedsøkonomi. Dette sker bl.a. gennem træning og udveksling mellem danske og lokale myndigheder. Inden for det andet indsatsområde ydes direkte støtte til små og mellemstore virksomheder i form af rådgivning og træning.

Endvidere blev der i 2008 underskrevet en aftale med Serbiens finansministerium og nationalbank om en kreditfacilitet, som sikrer forbedret adgang til lånemuligheder for virksomhederne i Nisava-regionen.

Du kan finde flere oplysninger om programmet på www.ledib.org

Privatsektorprogram i det sydlige Serbien 2010-2014

Frugt- og bærproduktion, herunder især produktion og eksport af hindbær, er af afgørende betydning for beskæftigelse og indkomstgenerering i den fattigere sydlige del af Serbien. Men den stærkt stigende konkurrence på verdensmarkedet og manglende kvalitet af serbisk bær og frugt, truer levebrødet.

Derfor støttes en effektivisering af produktion og afsætning af bær og frugt i det sydlige Serbien. Konkret er der identificeret et stort behov for at forbedre kvaliteten af primærproduktionen gennem bl.a. en bedre beskyttelse mod plantesygdomme, samt bistand til producenterne med at dyrke bær og frugt i overensstemmelse med EU’s regler for fødevaresikkerhed og kvalitet. 

Det danske program påbegyndtes ultimo 2010 og omfatter uddannelse og rådgivning samt etablering af en kreditfacilitet for landmænd og iværksættere indenfor fødevareforarbejdning. Herudover ventes støtte til oprettelsen af erhvervsorganisationer og til markedsføring af de serbiske frugt og bær produkter med henblik på eksport til EU og resten af verden.

Øvrige projekter

• En dansk rådgiver med solid erfaring i EU's landbrugspolitik bistår Serbiens landbrugsministerium med at tilpasse landets landbrugspolitik til EU's med henblik på et kommende EU-medlemsskab.  
• Danmark har indgået aftale med Verdensbanken om et bidrag på 2,5 mio. DKK til en Multi Donor Trust Fond med sigte på reformer af retssektoren i Serbien.

Den danske udviklingsbistand til Tadsjikistan besår af en række mindre indsatser med fokus på at fremme demokrati, menneskerettigheder, uafhængige medier og anti-radikalisering. Herudover omfatter bistanden støtte til grænseovervågning og modtagelse af flygtninge og asylansøgere.

Støtte til anti-radikalisering og kapacitetsopbygning: Projektets har til formål at skabe en forståelse for ”voldelig ekstremisme og radikalisering, der fører til terrorisme” i Tadsjikistan samt identificere de største udfordringer i relation hertil. Projektet omfatter udarbejdelse af en undersøgelse af de mest sårbare grupper i landet i forhold til radikalisering og skal afdække hvilke faktorer, der kan få folk – navnlig unge – til at søge mod ekstremistiske kredse. Projektet gennemføres af OSCEs (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) i Tadsjikistans hovedstad Dusjanbe i samarbejde med lokale NGO’er, eksperter og OSCEs feltarbejdere i perioden marts 2010 – februar 2012. Der er afsat 1 mio. kr. til projektet.

Støtte til anti-radikalisering: Projektets formål er at reducere religiøs radikalisering blandt unge i Tadsjikistan. Dette omfatter både en styrkelse af lokale NGO’ers evne til at samarbejde med myndighederne om at undgå radikalisering og en mobilisering af ungdommen i lokalsamfunde-ne. Projektet har fokus på undervisning i grundlæggende forståelse af radikalisering og religiøse emner, samt på at de unge selv – på baggrund af undervisningen – igangsætter forskellige aktivi-teter i deres lokalsamfund for at imødegå radikalisering. Herudover vil der blive etableret så-kaldte Youth Banks i en række lokalområder. De unge vil blive hjulpet til selv at drive disse Youth Banks, som vil kunne yde støtte til mindre projekter igangsat og drevet af unge menne-sker. Projektet gennemføres af den internationale organisation Eurasia Foundation of Central Asia i samarbejde med tadsjikiske organisationer i perioden juni 2010 – december 2012 med et samlet budget på 924.122 kr.

Grænseovervågning, grænsekontrol og anti-radikaliseringsaktiviteter: Projektet har til formål at effektivisere grænseovervågningen og grænsekontrollen – primært ved den 1400 km lange tad-sjikiske-afghanske grænse – gennem støtte til regeringens gennemførelse af en national strategi for grænseovervågning. Aktiviteterne omfatter oprettelsen af et interministerielt sekretariat, der skal overvåge strategiens gennemførelse og støtte til et akademi for uddannelse af grænsevagter. Herudover vil projektet have fokus på antiradikalisering gennem træning af centrale myndighe-der, politi og civilsamfund. Endelig omfatter projektet i tilknytning til arbejdet med grænsevag-ter også en komponent vedrørende migrationskontrol, asylansøgere og flygtninge. Dette vil bestå i etablering af et modtagecenter for (afghanske) flygtninge samt træning af grænsevagter, dommere og jurister i asylspørgsmål og appelprocedurer. Projektet gennemføres af OSCEs kontor i Tadsjikistan i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og tadsjikiske myndigheder i perioden december 2010 – december 2012. Projektet indgår i et større Afghanistan-Pakistan program, der finansieres af midler fra både udenrigs- og forsvarsministeriet.    

Demokratisering af medier med særligt fokus på unge og civilsamfund: Projektets har til formål bidrage til en øget professionalisering af mediearbejdere og den tadsjikiske ungdom og samtidig knytte bånd i medieverden på tværs af generationer og til civilsamfundsorganisationer med henblik på at forebygge radikalisering og styrke både kvinders og unges position. Projektets aktiviteter omfatter træning af journalister, dataanalyse, udarbejdelse af manualer (f.eks. til in-ternet journalistik), juridisk støtte til to aviser, mobilisering af unge mennesker til at involvere sig i medieaktiviteter, undervisning i journalistik, video-brug, sociale medier og IT-anvendelse, etablering af mødesteder for unge medieinteresserede samt etablering af en klinik, hvor ikke mindst kvinde- og ungdomsorganisationer kan få gratis rådgivning og træning i medier og IT. Projektet gennemføres af den danske organisation International Media Support i samarbejde med en række tadsjikiske organisationer i perioden oktober 2011 til april 2014 med et samlet budget på 3,9 mio. kr.

Støtte til den tadsjikiske ombudsmand: Projektets formål er at fremme respekten for rettigheder i Tadsjikistan ved at fremme befolkningens kendskab til den tadsjikiske ombudsmandsinstitution og lette borgernes adgang til at søge råd og indgive klager, ligesom projektet øge kendskabet til menneskerettigheder hos fængselspersonale og andre myndighedspersoner, der kommer i kontakt med indsatte og tilbageholdte personer. Projektets aktiviteter omfatter etablering af regionale kontorer under ombudsmanden i tre provinser samt information om rettigheder samt om den hjælp, almindelige borgere kan få hos ombudsmanden. Hertil kommer træning af ansat-te hos ombudsmandens til at foretage besøg og overvågning af overholdelsen af indsattes ret-tigheder i tadsjikiske fængsler og andre lukkede institutioner. Projektet gennemføres af Dansk Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med den tadsjikiske ombudsmandsinstitution i perioden december 2011 – november 2013 med et samlet budget på 2.999.972 kr. 

Program til styrkelse af menneskerettighederne i Tyrkiet som led i landets EU-forberedelse.

Udenrigsministeriets Naboskabsprogram bistår Tyrkiet med EU-forberedelse på menneskerettighedsområdet. Bistanden ydes under anden fase af et særligt bilateralt program på 23 mio. kr., der løber i årene 2006 – 2012. Programmet bygger på EU-kommissionens anbefalinger fra 2008, hvori Kommissionen noterer sig Tyrkiets væsentlige fremskridt i landets politiske reformproces og anfører, at Tyrkiet gør en stor indsats for at gennemføre reformer, men har behov for yderligere at konsolidere og udbrede gennemførelsen af reformerne.

Programmet består af to komponenter:
Den første komponent vedrører kompetenceopbygning hos de seniorinspektører i det tyrkiske Indenrigsministerium, som overvåger politiet og gendarmeriets overholdelse af menneskerettighederne. Aktiviteterne omfatter træning af seniorinspektørerne i klagebehandling, tilsyn og gennemførelse af undersøgelser, udarbejdelse af håndbøger og manualer for inspektørernes arbejde med sikring af menneskerettigheder, samt oprettelse af en hjemmeside til oplysning om menneskerettigheder og klageadgang for forurettede borgere.

Den anden komponent fokuserer på opbygning af kapaciteten hos de tyrkiske civilsamfundsorganisationer på menneskerettighedsområdet. Der er ydet støtte til etablering af et netværk af menneskerettighedsorganisationerne, som har medvirket til at styrke disse organisationers deltagelse i den offentlige beslutningsproces. Netværket giver desuden de medvirkende organisationer mulighed for at styrke deres kapacitet på en række områder af både administrativ og faglig karakter.

Programmet gennemføres af det britiske konsulentfirma PKF i et joint venture med et tysk konsulentfirma og et østrigsk menneskerettighedsinstitut i tæt samarbejde med de berørte tyrkiske myndigheder og civilsamfundsorganisationer på menneskerettighedsområdet. Indsatsen koordineres endvidere med EU-kommissionens og andre landes bistand til Tyrkiet.

Læs mere om EU's udvidelsesforhandlinger med Tyrkiet.

Udenrigsministeriets Naboskabsprogram støtter mange forskelligartede indsatser i Ukraine med henblik på at understøtte den igangværende reformproces og styrke civilsamfundet. I perioden 2008-2012 er der i alt afsat 120 mio. kr. til Ukraine indenfor følgende områder: kapacitetsopbygning i den offentlige sektor, fremme af frie og uafhængige medier, bekæmpelse af menneskehandel, styrkelse af civilsamfundet samt fremme af vækst og beskæftigelse i Ukraines fattige landdistrikter. Ukraine har højeste prioritet under Naboskabsprogrammet.

For at styrke civilsamfundet gennemfører Udenrigsministeriet et civilsamfundsprogram i Ukraine (20 mio. kr. for 2009-11). Formålet med programmet er at støtte udviklingen af bæredygtige civilsamfundsorganisationer. Gennem programmet bistås lokale civilsamfundsorganisationer med kapacitetsopbygning og videnoverførsel.

Generelt kan medierne i Ukraine karakteriseres som svage. Udenrigsministeriet støtter derfor den demokratiske reformproces på medielovgivningsområdet i Ukraine. Der ydes støtte til de uafhængige medieorganisationers deltagelse i denne proces samt til myndighedernes arbejde med reformprocessen. Indsatsen i Ukraine er del af et regionalt medieprogram (40 mio. kr. for 2008-2011), som også omfatter en regional komponent vedr. undersøgende/analyserende journalistik (SCOOP). Implementeringen af en ny medielovgivning er hovedområdet for Ukraine-kompenenten International Media Support (IMS) er implementeringspartner.

Udenrigsministeriets program til bekæmpelse af menneskehandel i Belarus, Moldova og Ukraine (29,5 mio. kr. for 2009-2011) fokuserer på forebyggende aktiviteter, på retshåndhævelse og på kapacitetsopbygning hos myndigheder og civilorganisationer. International Organisation for Migration i Kiev koordinerer programmet.

Udenrigsministeriet støtter Ukraines reformprogram for den offentlige sektor i Ukraine på 28,8 mio. kr. i perioden 2010- 2013. Den danske støtte har til formål at bidrage til god regeringsførelse og demokratiske beslutningsprocesser i den offentlige forvaltning i Ukraine, og hermed at støtte landets bestræbelser på at tilnærme sig EU. Programmets målsætning er at fremme en effektiv og gennemsigtig offentlig forvaltning baseret på retsstatens principper.

Endelig gennemfører Udenrigsministeriet et større privatsektorprogram (40 mio. kr. for 2009-2012). Formålet med programmet er at fremme vækst og beskæftigelse i Ukraines landområder i Lviv-regionen. Dette sker bl.a. gennem en indsats rettet mod at styrke forbindelserne mellem landbrugsproducenter og forarbejdningsvirksomheder inden for dels mejerisektoren dels frugt og grønt-sektoren.