Strategi for naboskabsprogrammet

Mens den overordnede målsætning med Naboskabsprogrammet er at fremme demokratiseringsprocessen i nabolandene, udmøntes bistanden inden for særlige fokusområder, herunder styrkelse af menneskerettigheder for udsatte grupper som f.eks. flygtninge og minoriteter, bekæmpelse af illegal migration, reform og kapacitetsudvikling af den offentlige sektor, udvikling af civilsamfundet, erhvervsudvikling og jobskabelse samt fremme af frie og uafhængige medier. Læs mere om de enkelte programmer.

 

Geografisk omfatter Naboskabsprogrammet Albanien, Belarus, Bosnien-Hercegovina, Kaukasus (Armenien, Aserbajdsjan og Georgien), Kroatien, Kosovo, Makedonien (FYROM), Montenegro, Moldova, Rusland, Serbien, Tyrkiet og Ukraine. Efter Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU pr. 1. januar 2007 er bistanden til disse to lande udfaset. Læs mere om de enkelte lande i Naboskabsprogrammet.

 

Indsatsen under Udenrigsministeriets Naboskabsprogram iværksættes hovedsageligt gennem større programmer, der forberedes og gennemføres sammen med såvel modtagerne i landene som relevante danske aktører. Naboskabsprogrammet er fleksibelt tilrettelagt, og der gennemføres derfor også mindre, særligt målrettede indsatser. Som eksempler kan nævnes støtte til valgforberedelse og til nærområdeprojekter.

 

Naboskabsprogrammet fremmer også danske myndigheder og organisationers deltagelse i EU's twinning programmer. Der ydes rådgivning om og økonomisk tilskud til den danske deltagelse.

 

Naboskabsprogrammet er ikke åbent for ansøgninger om støtte til individuelle projekter. Dette skyldes, at Danmarks erfaring med bistand viser, at der opnås bedre effekt for de danske midler, såfremt indsatsen gennemføres som større programmer, der tager udgangspunkt i modtagerlandenes egne udviklingsplaner, og som koordineres med andre donorer. Naboskabsprogrammet implementeres efter Danidas almindelige bistandsretningslinier (Aid Management Guidelines).

 

Danmarks bilaterale Naboskabsprogram må ikke forveksles med EU's Naboskabspolitik (ENP) eller EU's nabo- og partnerskabs­instrument (ENPI), der er det finansielle instrument for EU's naboskabspolitik. ENPI, der trådte i kraft den 1. januar 2007, afløser sammen med EU's instrument for før-tiltrædelsesstøtte (IPA) en række tidligere programmer som PHARE, CARDS, MEDA og TACIS. Både det danske program og de europæiske instrumenter har til formål at styrke den demokratiske udvikling i EUs naboområde, men de er forskellige af størrelse og dækker ikke samme landekreds.