Udenrigsministeriets Naboskabsprogram omfatter flere større programmer. De igangværende programmer er nedenfor inddelt i fire underkategorier, hhv. civilsamfundsprogrammer, privatsektorprogrammer, støtte til offentlig sektor samt regionale programmer.
1. Civilsamfundsprogram i Hviderusland 2010-2011Civilsamfundsprogrammet i Hviderusland har til formål at fremme demokratiske processer og respekt for menneskerettigheder gennem udvikling af civilsamfundet. Programmet søger at fremme borgernes deltagelse i samfundsudviklingen og at fremme netværkssamarbejde og vidensdeling i civilsamfundssektoren. Der er afsat 20 mio. kr. til programmet.
Programmet omfatter støtte til partnerskaber mellem danske og hviderussiske civilsamfundsorganisationer. De danske civilsamfundsorganisationer bistår deres hviderussiske partnere med kapacitetsopbygning inden for området: demokrati og menneskerettigheder, herunder i relation til borgernes deltagelse i udviklingen af samfundet på alle niveauer. Derudover samarbejder partnerne om at gennemføre konkrete projektaktiviteter inden for menneskerettigheder og borgerdeltagelse.
Programmet omfatter endvidere en række træningsaktiviteter for de hviderussiske organisationer, med fokus på kapacitetsopbygning i form af management af civilsamfundsorganisationer, f.eks. finansiel og organisatorisk styring.
2. Civilsamfundsprogram i Ukraine 2009-2011Udenrigsministeriet har iværksat et civilsamfundsprogram i Ukraine for perioden 2009-2011 med en ramme på i alt 20 mio. kr. Programmets overordnede mål er at bidrage til åbne og demokratiske samfund gennem en styrkelse af civilsamfundet og civilsamfundsorganisationer i Ukraine.
Ukrainske civilsamfundsorganisationer har været blandt de bærende kræfter i Ukraines demokratiseringsproces i de seneste år. Udviklingen har givet momentum til en fornyet politisk og økonomisk reformproces i landet. Civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle til fremme af reformer og i udviklingen af det ukrainske samfund i almindelighed. Civilsamfundsorganisationer monitorerer regeringens politikker og er igennem deres aktiviteter ofte medvirkende til at øge både gennemsigtigheden og ansvarligheden i den offentlige administration.
Civilsamfundsprogrammet omfatter forskellige typer af aktiviteter til fremme af civilsamfundsorganisationer i Ukraine. Programmet sigter på at nå ud til græsrodsorganisationer gennem større ukrainske civilsamfundsorganisationer på nationalt niveau. De små organisationer har især brug for at udvikle deres organisatoriske kapacitet og fokusere på oplysning og delagtiggørelse af borgerne i løsninger af sociale udfordringer i Ukraine. Kapacitetsopbygningen er ikke mindst nødvendig på lokalt niveau, hvad angår fremme af menneskerettigheder og gennemsigtighed i den offentlige administration, hvorfor disse områder har høj prioritet. Derudover støttes udviklingen af en ny lovgivning for civilsamfundsorganisationer i Ukraine, der sigter på at fremme et mere bæredygtigt civilsamfund.
Programmet gennemføres i samarbejde med ukrainske civilsamfundsorganisationer og UNDP i Ukraine.
3. Privatsektorprogram Ukraine 2009-2012
Danida støtter vækst og beskæftigelse i Ukraines landområder (40 mio. kr., 2009-2013). Programmet har to dele, en teknisk og økonomisk bistand til små og mellemstore virksomheder indenfor fødevaresektoren, og en støtte gennem Den Europæiske Udviklingsbank (EBRD) for at øge bankfinansieringen af udviklingen af små og mellemstore virksomheder i landsbrugssektoren i Ukraine. Under programmets første del udvikles forbindelserne mellem landbrugsproducenter, forarbejdsningsvirksomheder og leverandører inden for mejerisektoren og frugt- og grøntsektoren i Lviv-regionen i Ukraine. Værdikæderne "fra jord til bord" søges styrket. På trods af et stort potentiale indenfor landbrugsproduktionen, har Ukraine i dag store problemer med at være selvforsynende inden for mejeriprodukter og frugt og grønt året rundt. Omkring 80 procent af ukrainsk mælkeproduktion kommer fra små husmandsbrug med 2-3 køer.
4. Beskæftigelsesfremme i Kosovo 2008-2013Konflikten i 1990-1999 lagde Kosovos tidligere betydelige gartneriproduktion i ruiner, og Kosovo importerer i dag langt størstedelen af sit forbrug af frugt og grøntsager fra nabolandene. Det første indsatsområde under dette program er derfor udvikling af gartnerisektoren, med fokus på effektivisering af produktionen, herunder øget drivhusanvendelse, markedsføring og forbedret rådgivning. Endvidere arbejdes på forbedring af rammebetingelserne for erhvervet. Gartnerisektoren er arbejdskraftintensiv og har derfor et betydeligt beskæftigelsespotentiale. Indsatsen gennemføres i samarbejde med Schweiz.
Det andet indsatsområde vedrører modernisering af teknisk-faglige skoler inden for landbrug og fødevareforarbejdning. Undervisningen er forældet, og skolerne kan ikke levere arbejdskraft med kvalifikationer, som passer til arbejdsmarkedets behov. Fire faglige skoler er derfor udvalgt med henblik på forbedring af de fysiske rammer, opgradering af udstyr til laboratorier, etablering af drivhuse til praktisk undervisningsbrug, modernisering af undervisningsmaterialer, efteruddannelse af lærere, kobling af skolerne til arbejdsmarkedet (bl.a. gennem praktikophold), samt fremme af skolernes kapacitet til selvforvaltning. Du kan finde flere oplysninger om disse aktiviteter på www.mestdan.com.Som et tredje indsatsområde stilles lånekapital til rådighed for landmænd og iværksættere i landdistrikterne via "European Fund for South East Europe (EFSE)”. Manglende adgang til kapital opleves som en væsentlig hindring for vækst og beskæftigelse i landområderne.
5. Økonomisk udvikling i det sydlige Serbien 2007-2012I 2007 blev et større økonomisk program iværksat. Programmets overordnede formål er en socialt balanceret økonomisk udvikling og jobskabelse i Nisava-regionen i det sydøstlige Serbien. Programmet har et budget på 75 mio. DKK.
Programmet består af to indsatsområder: (1) Forbedring af rammebetingelserne for små og mellemstore virksomheder samt (2) Styrkelse af de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne med hensyn til produktion, markedsføring, produktudvikling etc. Inden for første indsatsområde fokuseres på kapacitetsopbygning af lokale myndigheder med sigte på at forbedre samarbejdet med erhvervslivet i form af f.eks. nedbringelse af administrative barrierer. Endvidere sættes ind på at modernisere erhvervslivets organisationer i regionen, således at disse sættes i stand til en effektiv interessevaretagelse på de vilkår, der gælder i en markedsøkonomi. Dette sker bl.a. gennem træning og udveksling mellem danske og lokale myndigheder. Inden for det andet indsatsområde ydes direkte støtte til små og mellemstore virksomheder i form af rådgivning og træning.
Endvidere blev der i 2008 underskrevet en aftale med Serbiens finansministerium og nationalbank om en kreditfacilitet, som sikrer forbedret adgang til lånemuligheder for virksomhederne i Nisava-regionen.
Du kan finde flere oplysnigner om programmet på www.ledib.org.
6. Privatsektorprogram i det sydlige Serbien 2010-2014 Frugt- og bærproduktion, herunder især produktion og eksport af hindbær, er af afgørende betydning for beskæftigelse og indkomsten i den fattigere sydlige del af Serbien. Men den stærkt stigende konkurrence på verdensmarkedet og relativt lave kvalitet af serbisk bær og frugt, truer levebrødet.
Derfor sætter Naboskabsprogrammet fokus på støtte til en effektivisering af produktion og afsætning af bær og frugt i det sydlige Serbien. Konkret er der identificeret et stort behov for at forbedre kvaliteten af primærproduktionen gennem bl.a. en bedre beskyttelse mod plantesygdomme, samt bistand til producenterne med at dyrke bær og frugt i overensstemmelse med EU’s regler for fødevaresikkerhed og kvalitet.
Det danske program påbegyndtes ultimo 2010 og omfatter uddannelse og rådgivning, samt etablering af en kreditfacilitet for landmænd og iværksættere indenfor fødevareforarbejdning. Herudover ventes støtte til oprettelsen af erhvervsorganisationer og til markedsføring af de serbiske produkter med henblik på eksport til EU og resten af verden.
Du kan finde flere oplysnigner om programmet på www.fb.org.rs.
7. Økonomisk udviklingsprogram i Armenien 2008-2011Programmet for ”Fattigdomsbekæmpende udvikling i landdistrikterne gennem erhvervs- og uddannelsesindsatser” har som overordnet formål at bidrage til at styrke beskæftigelsen i landområderne i Armenien gennem økonomisk vækst. Væksten i den private sektor og et forbedret erhvervsfagligt uddannelsesniveau skal fremme udviklingen og begrænse affolkningen i landområderne. Programmet har et budget på DKK 29 millioner og en løbetid på 3 år (2008 – 2011).
Programmet består af to komponenter. Den første komponent sigter på at fremme en økonomisk udvikling i landdistrikterne gennem fokus på udbygning af en bæredygtig privatsektor. Fokus er særligt rettet mod allerede etablerede små og mellemstore virksomheder med et identificeret vækstpotentiale, men med begrænset adgang til investeringskapital og teknologi. Armenien har i samarbejde med FN’s internationale fond for landbrugsudvikling (IFAD) etableret en særlig fond for økonomisk udvikling (Fund for Rural Economic Development in Armenia, FREDA). Fonden tilvejebringer kapital, der blandt andet giver virksomhederne mulighed for at erhverve ny teknologi og gennemføre andre strategiske investeringer. Den danske støtte giver virksomhederne mulighed for at optimere disse investeringer gennem skræddersyede udviklingsforløb. Støtten omfatter due diligence studier, ledelses- og omstruktureringsrådgivning samt efteruddannelse i forbindelse med teknologioverførsel og andre kortere uddannelsesforløb. Hovedresultatet af denne indsats ventes at blive øget produktivitet og beskæftigelse gennem bedre fungerende værdikæder og bedre fungerende lokale markeder. Komponenten vil stimulere nye jobmuligheder for landbefolkningen i Armenien, ikke mindst i serviceerhvervene, i områder hvor landbruget ikke længere kan tilbyde beskæftigelse.
Den anden komponent sigter på at forbedre kvaliteten af erhvervsfaglige uddannelser. Hovedformålet er her at bistå det armenske undervisnings- og videnskabsministerium med at skabe bedre sammenhæng mellem de tilbudte uddannelser og det lokale arbejdsmarkeds behov. Komponenten vil således bidrage til at forbedre jobmulighederne for unge, ikke mindst unge kvinder. Komponenten vil styrke erhvervsuddannelsessystemet med fokus på 12 udvalgte erhvervsskoler, der arbejder med praktiske og professionelle uddannelser indenfor sektorer med potentiale for vækst og jobskabelse i landdistrikterne. Støtte gives til udvikling af undervisningsplaner, erhvervelse af undervisningsudstyr, efteruddannelse af lærere, oprettelse af kontaktfora mellem erhvervsskolerne og det lokale erhvervsliv, støtte til kapacitetsopbygning af det armenske undervisnings- og videnskabsministerium og det nationale center for erhvervsuddannelser med henblik på at gennemføre handlingsplanen for modernisering og prioritering af erhvervsuddannelsessektoren.
8. Landbrugsproduktion i Albanien 2009-2013 I Albanien påbegyndtes i september 2009 et program med sigte på fremme af en bæredygtig erhvervsudvikling og indkomstskabelse. Støtten gives til udvikling af alle led i de såkaldte værdikæder, der omfatter hele processen ’fra jord til bord’ for fødevareproduktion, forarbejdning, opbevaring, transport og markedsføring. Programmet har et budget på 30 mio. DKK og løber indtil 2013.
Programmet fokuserer på følgende værdikæder: 1) Medicinske og aromatiske planter, 2) æbler samt 3) gede- og fårehold. I programmet indgår en kreditfacilitet for indsatsområderne. Geografisk tager programmet udgangspunkt i fire regioner i det særligt fattige nordlige og østlige Albanien. De mere markedsorienterede aktiviteter finder dog også sted omkring byområderne Tirana og Durres, som rummer den største købekraft. Programmet implementeres i samarbejde med den nederlandske udviklingsorganisation SNV.
Programmet består af to komponenter. Den første komponent vedrører kompetenceopbygning hos de seniorinspektører i det tyrkiske Indenrigsministerium, som overvåger politiets og gendarmeriets overholdelse af menneskerettighederne. Aktiviteterne omfatter træning af seniorinspektørerne i klagebehandling, tilsyn og gennemførelse af undersøgelser, udarbejdelse af håndbøger og manualer for inspektørernes arbejde med sikring af menneskerettigheder, samt oprettelse af en hjemmeside til oplysning om menneskerettigheder og klageadgang for forurettede borgere.
Den anden komponent fokuserer på opbygning af kapaciteten hos de tyrkiske civilsamfundsorganisationer på menneskerettighedsområdet. Der er ydet støtte til etablering af et netværk af menneskerettighedsorganisationerne, som har medvirket til at styrke disse organisationers deltagelse i den offentlige beslutningsproces. Netværket giver desuden de medvirkende organisationer mulighed for at styrke deres kapacitet på en række områder af både administrativ og faglig karakter.
Programmet gennemføres af det britiske konsulentfirma PKF i et joint venture med et tysk konsulentfirma og et østrigsk menneskerettighedsinstitut i tæt samarbejde med de berørte tyrkiske myndigheder og civilsamfundsorganisationer på menneskerettighedsområdet. Indsatsen koordineres endvidere med EU-kommissionens og andre landes bistand til Tyrkiet.
En ekstern konsulents gennemgang af de hidtidige indsatser under programmet har vist, at der er opnået tilfredsstillende resultater under programmet.
Læs mere om EU's udvidelsesforhandlinger med Tyrkiet.
10. Reformering af den offentlige sektor i Ukraine 2010-2013Danida yder teknisk bistand til reform af den offentlige sektor i Ukraine (28,8 mio. kr. 2010-2013). Programmet har til formål at bidrage til god regeringsførelse i den offentlige forvaltning i Ukraine, og hermed støtte landets bestræbelser på at tilnærme sig EU. Programmets målsætning er at fremme en effektiv og gennemsigtig offentlig forvaltning på retsstatens principper. Der er tale om kapacitetsudvikling af offentlige institutioner med inddragelse af vestlige, herunder danske erfaringer. Programmet gennemføres i centraladministrationen i Ukraine i samarbejde med Ukraines administrationsstyrelse og andre relevante myndigheder i Ukraine. Derudover støttes decentralisering i Ukraine gennem Europarådet.
11. Medieprogram for Hviderusland, Ukraine og Aserbajdsjan 2008-2011Formålet med programmet er at styrke medieudviklingen i naboskabslandene, som fortsat står over for betydelige udfordringer på demokratiområdet, herunder presse- og ytringsfriheden. Generelt kan medierne i landene karakteriseres som svage og uprofessionelle, og krænkelser af pressefriheden er hyppige. Mens Ukraine siden Orangerevolutionen i 2004 har oplevet en positiv udvikling, er situationen betydeligt vanskeligere i Hviderusland og i Aserbajdsjan, hvor den omfattende regeringskontrol tillader en meget begrænset grad af frie medier. Støtte til medieudviklingen indgår derfor som led i skabelsen eller konsolideringen af den demokratiske udvikling i landene. Den dansk-baserede organisation IMS (International Media Support) står for programmets gennemførelse.
Medieprogrammet er en forlængelse af støtten på 24 mio. kr. til frie medier i Ukraine, Hviderusland og på Vestbalkan i årene 2005-2008 (Medieprogram 2005-2008). Det tidligere program har været en betydelig succes, og det er således intentionen, at de gode resultater skal danne basis for de nye aktiviteter.
Programmet består af fire delkomponenter med hver deres indsatsområder: Hviderusland, Ukraine, Aserbajdsjan samt en regional komponent.
• Mediestøtte til Hviderusland: I Hviderusland fortsætter programmet den hidtidige støtte til uafhængige medier og journalister. Fokus er at styrke medierne professionelt, herunder deres muligheder for at sprede nuanceret information til befolkningen. Endvidere fokuseres på den folkelige oplysning om mediernes arbejdsvilkår i Hviderusland.
• Mediestøtte til Ukraine: I Ukraine støtter programmet den videre reformproces på medielovgivningsområdet efter den positive udvikling efter Orangerevolutionen med fokus på at inddrage uafhængige lokale og regionale medieorganisationer i denne proces. Der bliver ydet støtte i form af finansiel og faglig bistand til mediernes og myndighedernes arbejde med reformprocessen.
• Mediestøtte til Aserbajdsjan: I Aserbajdsjan støtter programmet mediesektoren i form af et nyt, uafhængigt mediecenter, der stiller ressourcer til rådighed for journalister og træner pressefolk og offentligt ansatte inden for områder som pressefrihed og medieudvikling.
• Regionalt undersøgende journalistik: Den hidtidige støtte til dybdegående journalistik på regionalt plan videreføres også. Programmet bidrager til at øge nuanceret information om forhold i de enkelte lande, bl.a. gennem kompetenceudvikling af journalister. Erfaringerne fra Østeuropa bruges til at støtte undersøgende journalistik i følgende lande/regioner: Hviderusland, Moldova, Ukraine, Sydkaukasus og Vestbalkan.
Medieprogrammet gennemføres i årene 2008-2011 med et budget på i alt 40 mio. kr.
Yderligere information: International Media Support - www.I-M-S.dk.
12. Program mod menneskehandel i Hviderusland, Moldova og Ukraine, 2. Fase 2009-2011Menneskehandel er desværre stadig et udbredt problem i en række østeuropæiske lande, der gennemgår økonomiske og politiske omstillingsprocesser. På den baggrund gennemfører Udenrigsministeriet i perioden 2009 – 2011 et program til bekæmpelse af menneskehandel i Østeuropa. Det samlede budget er på 29,5 mio. kr. Geografisk er programmet fokuseret på Hviderusland, Moldova og Ukraine.
Menneskehandel er blevet beskrevet som en moderne form for slaveri, hvor gerningsmændene bruger trusler, vold, vildledning og bedrag til at manipulere deres ofre. Ofrene udnyttes til at skaffe menneskehandlerne økonomisk gevinst og må ofte påtage sig arbejde af en karakter, som de normalt ikke ville være indstillet på at udføre. Dette er i særlig grad tilfældet for de ofre der bliver handlet med prostitution for øje. Der er også påvist forbindelser mellem de kriminelle netværk, der er involveret i menneskehandel og de der er involveret i narko- og våbenhandel.
Det danske program til bekæmpelse af menneskehandel har fire mål som skal være gennemført, når programmet er færdigt: (1) De nationale strategier og mekanismer til bekæmpelse af menneskehandel er blevet styrket; (2) Ofrene for menneskehandel har fået forbedret adgang til støtte; (3) De forebyggende aktiviteter er mere målrettede og når udsatte grupper mere effektivt, og (4) Det internationale og regionale samarbejde til bekæmpelse af menneskehandel er styrket.
Programmet fokuserer både på forebyggende aktiviteter og på aktiviteter, der støtter ofrene for menneskehandel. Forebyggende aktiviteter omfatter informations- og kommunikations aktiviteter, og opbygger kapacitet hos nationale myndigheder og organisationer, der arbejder med nationale strategier og planer til bekæmpelse af menneskehandel. Støtten til ofrene for menneskehandel sker i tæt samarbejde med lokale organisationer og opstiller en række tilbud til ofrene, såsom lægehjælp, adgang til socialrådgivning og bistand til reintegration. Endelig sigter programmet på at styrke samarbejdet mellem landene, for eksempel gennem gennemførelse af regionale aktiviteter og gennem vidensdeling.
Der lægges afgørende vægt på lokalt ejerskab. Programmet vil derfor i hvert enkelt land blive gennemført af et udvalg af internationale og lokale organisationer, koordineret gennem landestyregrupper, hvor nøglepartnere vil samarbejde om at planlægge og gennemføre de omfattende aktiviteter. En særlig styregruppe vil koordinere de regionale aktiviteter, inklusiv samarbejde med modtagerlande, hvor det er relevant. Den overordnede strategi og vidensdeling vil blive sikret gennem regelmæssige møder for alle de implementerende partnerorganisationer. Den finansielle støtte og rapporteringen vil blive koordineret af IOM’s kontor i Kiev, mens teknisk rådgivning vil blive stillet til rådighed med henblik på at sikre effektiv ressourceudnyttelse, monitorering og løbende tilasning af aktiviteterne. Programmet prioriterer samarbejde med andre donorer.
Programmets 2. fase bygger på erfaringerne fra fase 1, der blev gennemført i årene 2006-2008. Under den første fase af programmet lykkedes det at få udviklet nationale systemer til håndtering af ofrene for menneskehandel, de såkaldte National Referal Mechanisms (NRMs), gennem inddragelse af regeringsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer. Landene styrkede også lovgivningen på området, hvilket vil udgøre grundlaget for en bedre fremtidig bekæmpelse af menneskehandel. Under programmets første fase kunne der også iagttages en ændring af mønstrene for menneskehandel. Selvom kvinder stadig udgør den største del af ofrene for menneskehandel ses der en øget tendens til handel med mænd (arbejdskraft) og børn (tiggeri og prostitution). Hertil kommer at både Ukraine og Hviderusland i stigende grad også fungere som modtagerlande. Med henblik på at styrke indsatsen i lyset af ovenstående vil den nye fase anlægger en programmatisk tilgang over en sammenhængende tre-års periode frem for fase 1’s etårige tilgang. Dette vil tillade de udførende organisationer en længere planlægningshorisont og en bredere tilgang til hele det komplekse område.
For yderligere information se også programmets egen hjemmeside om bekæmpelse af menneskehandel. Redigeret 27. september 2011