Spring til indhold

Markedsbesøg

Markedsbesøg er rettet mod en gruppe af små og mellemstore virksomheder, der har branchefællesskab og ønsker at undersøge potentialet på et nyt eksportmarked.

""

Hvad indeholder programmet?

Med programmet kan en gruppe af danske små og mellemstore virksomheder få tilskud til en ”fact finding tur”, der afdækker mulighederne på nye eksportmarkeder. Gennem programmet tilbyder Eksportrådet at planlægge, assistere og gennemføre et fælles besøgsprogram og afholde seminar af fælles interesse. Fokus er på at indhente relevant information om markedet og afdække gruppens (4-10 virksomheder) potentiale for fremtidig eksport. Markedsbesøg kan eksempelvis omfatte:

  • Besøgsprogram hos potentielle samarbejdspartnere samt relevante offentlige og private institutioner
  • Seminar om forretningsmuligheder og kulturen på det valgte marked
  • Besøg på konference mv.
  • Møder med potentielle samarbejdspartnere
  • Feltbesøg til relevante projekter, detailbutikker og andre branche-relaterede steder

Der kan opnås tilskud til et markedsbesøg, når fire SMV’er hver køber 25 timer. Der kan max ydes tilskud til 10 deltagende virksomheder per markedsbesøg. Der ydes et tilskud på 50 pct. af den ordinære timepris (2017-timeprisen er 935 kr.). Et besøgsprogram på 25 timer koster således hver deltager 11.687,50 kr. uanset gruppens størrelse.

Hvordan kommer vi i gang?

Er I en gruppe af virksomheder (min. 4), kan I kontakte Eksportrådets repræsentation på det relevante marked. Eksportrådgiveren vil herefter udarbejde et tilbud på et markedsbesøg og desuden fremsende et ansøgningsskema til hver virksomhed.