Spring til indhold

Strategiske alliancer

Programmet for strategiske virksomhedsalliancer hjælper grupper af virksomheder på eksportmarkederne.

""

Større internationale projekter kræver ofte stordriftsfordele, erfaring og et kendt brand. Det gælder både internationale udbud og forretningsmuligheder, der kan skabes på eget initiativ.

Små og mellemstore virksomheder kan styrke store virksomheders bredde og kompetencer – og samtidigt blive løftet med ud på eksportmarkederne. Med programmet for strategiske virksomhedsalliancer får du assistance til netop det.

Der er tre krav til virksomhedsalliancen

  1. Der skal være tale om systemeksport i alliancen (salg af helhedsløsninger)
  2. Der skal være en konkret forretningsmulighed
  3. En af virksomhederne skal påtage sig at lede alliancen

Der gives 50% tilskud til 100 timers rådgivning op til fire gange. En virksomhedsalliance kan vælge enten at benytte al rådgivningen på ét marked eller fordele den over flere markeder. De deltagende virksomheder bliver hver især faktureret efter aftale med den repræsentation med arbejder sammen med. Den ledende virksomheds rolle er mere som sparringspartner for de øvrige deltagende virksomheder og repræsentationen. En alliance kan kun få støtte for 400 timer.

Hvem kan få støtte?

Der ydes støtte til alliancer med minimum tre virksomheder med danske CVR-numre. 50 % af virksomhederne skal være SMV med mindre end 100 ansatte og en årlig omsætning på under DKK 150 millioner kr.

Hvordan kommer jeg i gang?

Begynd med at kontakte den repræsentation, hvor virksomhedsalliancen ønsker rådgivning. Der ansøges digitalt via virk.dk. Afhængig af din virksomhedstype, kan enten privat NemID eller NemID medarbejdersignatur anvendes. Retningslinjerne er uændret siden 2016.