Spring til indhold

Vækst

Det kan være svært for danske virksomheder at få indsigt i politisk viden og internationalt netværk på eksportmarkederne. Derfor gør vores globale tilstedeværelse os til en stærk partner for danske virksomheder, der opererer under regulerede eller vanskelige forhold på eksportmarkederne.


Globe showing the atlantic ocean. Lines of light represnt shiping routes.

Få adgang til beslutningstagere

The Trade Council har specialiserede vækstrådgivere, der er placereret på udvalgte vækstmarkeder. De rådgiver danske virksomheder og myndigheder på det pågældende marked og kan hjælpe din virksomhed med at åbne døre til højtstående beslutningstagere. Vores lokale netværk kan derfor hjælpe med at accelerere danske virksomheders eksport og gøre projekt til virkelighed. Ved at få adgang til de rigtige forretningspartnere får din virksomhed den rette platform til at præsentere løsninger. Det kan føre til konkrete brede kendskab og konkrete ordrer til din virksomhed.

 

Alliancer på det globale marked

Hvis din virksomhed vil have eksportsucces på vækstmarkederne er det alfa og omega, at din virksomhed benytter sig af stordriftsfordele ved at gå sammen med andre danske virksomheder. I internationale sammenhænge er der ofte behov for at kunne præsentere helhedsløsninger frem for enkeltprodukter. Derfor skaber The Trade Council en række alliancer på forskellige eksportmarkeder, hvorefter rådgiverne i de respektive lande finder relevante virksomheder og forbinder dem i alliancerne. På den måde skaber vi stordriftsfordele for din virksomhed, der dermed får en fordel i forhold til konkurrenterne. Små og mellemstore virksomheders internationale potentiale vokser ved at indgå i større strategiske projekter medens store virksomheder kan drage nytte af, at deres produkter markedsføres sammen med de små og mellemstore virksomheders specialiserede produkter.

 

Finansieringsmuligheder

I Danmark står vi stærkt internationalt, da The Trade Council kan tilbyde en samlet pakke med innovative danske virksomheder, konkurrencedygtige finansieringsløsninger og risikovillig kapital kombineret med The Trade Councils store netværk og specialiserede rådgivere. Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) tilbyder din virksomhed rådgivning og risikovillig kapital til investering i udviklingslande, mens Eksportkreditfonden (EKF) kan hjælpe med at sikre jeres kunder finansiering til erhvervelse af dansk udstyr og teknologi ved at stille garantier til banker.
Hvis din virksomhed allerede eksporter til udlandet men vil udvide jeres vækst til flere markeder, så kontakt The Trade Council og få realiseret vækstpotentialet. Læs mere om vores services på The Trade Councils hjemmeside.

Du kan læse mere om støtte til virksomheders vækst på The Trade Councils hjemmeside.

 

Vil du vide mere?

""

Steen Thorsted

Chefrådgiver

Diplomatiet Global Public Affairs

stthor@um.dk

+45 33 92 11 01