På disse sider kan du finde oplysninger om de ydelser, som den danske ambassade i Kiev kan tilbyde rejsende i Ukraine, Georgien og Armenien.
Som en generel regel kan det danske udenrigsministerium og dermed de danske repræsentationer i udlandet hjælpe danske statsborgere og, så vidt det er muligt, udlændinge, der har permanent opholdstilladelse i Danmark, når disse befinder sig udenfor Danmarks grænser.
De konsulære ydelser omfatter udstedelse af dansk pas, dansk kørekort, visa til Danmark, legalisering af dokumenter, assistance i forbindelser med sygdom og dødsfald, pengeoverførsler, fængsling, bortførelser mm.
Det danske udenrigsministerium yder ikke økonomisk støtte til danske statsborgere og udlændinge, der har permanent opholdstilladelse i Danmark, når de rejser i udlandet. Dette gælder både for anmodninger om at låne penge til en returbillet til Danmark, betaling af regninger til hospitaler, betaling for juridisk støtte osv.
N.B. Råd og vejledning på denne hjemmeside er givet med forbehold for fejl og mangler. Ambassaden er ikke ansvarlig for skade og tab forårsaget på baggrund af information givet på denne hjemmeside.
Som en generel regel er et gebyr knyttet til de fleste ydelser bortset fra sager omhandlende fængsling, bortførelse og andre alvorlige forbrydelser rettet mod danske statsborgere.
Liste over konsulære gebyrer
Danskerlisten er et register over alle danskere, der opholder sig Ukraine, Georgien og eller Armenien i kortere eller længere perioder. Det er frivilligt, om man som borger ønsker at registrere sig. Formålet med danskerlisterne er at give Udenrigsministeriet mulighed for i en krisesituation hurtigt at kunne kommunikere med og om nødvendigt yde bistand til danskere, som måtte opholde sig i det pågældende land.
Registreringsblanket
På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde generelle oplysninger om pas- og visumregler, ligesom du kan finde specifikke oplysniger om visumreglerne til hhv. Ukraine, Georgien og Armenien. Vi anbefaler dog at tage kontakt til landenes ambssader i Danmark eller for Armeniens vedkommende i London eller Berlin, da krav og regler til visum kan ændres hurtigt. Ambassadernes kontaktoplysninger kan findes via ovenstående links.
Generelt er det ikke nødvendigt at blive vaccineret før en rejse til Ukraine, Georgien eller Armenien. På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du finde generelle rejseråd og information om sygdomme.