Spring til indhold

DEN-møde med UkraineInvest

24.11.2020  16:00

I dag fandt det andet onlinemøde i det danske Executive Network 2020-21 sted. Denne gang var hovedtaleren UkraineInvest repræsenteret af CEO, Sergiu Tsivkach, og chef for juridiske anliggender, Yevhenii Shakotko. Ambassadøren var moderator for mødet og havde fornøjelsen af at byde mere end 20 virksomhedsrepræsentanter fra danske virksomheder, der opererer i Ukraine, velkommen.

UkraineInvest er en statslig institution, der er ansvarlig for tiltrækning og støtte af udenlandske investeringer i Ukraine. De er forpligtet til at give investorer “one-stop support” bestående af pålidelig, aktuel information og rådgivning om at drive forretning i Ukraine.

Mr. Tsivkach holdt en tale med fokus på de ukrainsk-danske investeringsforhold. Blandt andet fremhævede han, at Ukraine og Danmark er strategiske partnere, der har samarbejdet med succes i en årrække, at Danmark er et nøgleland for UkraineInvest, og at Danmark rangerer 20 med hensyn til FDI-investeringer i Ukraine.

Desuden præsenterede han nogle af hovedfokusområderne for UkraineInvest, såsom at de har et særligt fokus på at støtte SMV-sektoren i forhold til jordreformen, at UkraineInvest arbejder på at forenkle procedurerne for køb af jord i Ukraine, og at de arbejder tæt sammen med regionerne i Ukraine og ser dette som en nøgle til et bedre investeringsmiljø i Ukraine.

Efter Tsivkachs tale tog chef for juridiske anliggender hos UkraineInvest, hr. Shakotko, ordet og fortalte publikum om, hvordan UkraineInvest kan hjælpe de danske virksomheder i forhold til juridisk.

Mødet blev afsluttet med en Q&A-session, hvor virksomhedsrepræsentanterne var velkomne til at tage ordet. Denne session koncentrerede sig om jordreformer, logistik og infrastruktur og migration af arbejdskraft.

Ambassadøren lukkede mødet på en meget positiv note og meddelte, at hovedtaleren for det kommende DEN-møde vil være viceminister for økonomi og handel, hr. Taras Kachka.