Spring til indhold

Information om COVID-19

Her på siden kan du læse information til danske rejsende og fastboende i Ukraine i forbindelse med udbruddet af COVID-19.

Senest opdateret den 26. maj 2020/15:15

Rejsevejledning for Ukraine kan læses her

***

Kindly Note:

The Danish government has decided to open a health-friendly resumption of business travel to and from Denmark from Monday, May 25.

“If you are travelling to Denmark for business and do not have permanent residence in Denmark, we encourage you to organise your business travel and meetings in Denmark in a way that minimises the risk of becoming infected or spreading infection with novel coronavirus/COVID-19. Please follow the 5 general advice from the Danish Health Authourity. We do not advise business travellers without permanent residence in Denmark to self-isolate for 14 days after arrival.”

***

SkyUp har annonceret en afgang fra Kiev til København og retur den 29. maj.

Se: https://skyup.aero/en/best

Alle ikke-danske statsborgere, der ønsker at tage med flyet fra Kiev til København bedes indsende kopi af deres pas og relevante dokumenter, (dokumentation for formålet med indrejse i Danmark) til ambassadens e-mail kievvisa@um.dk inden 26.05.2020 10:00. (Ansøgninger modtaget efter fristen vil ikke blive taget i betragtning).

Du kan tjekke, om du har et "anerkendelsesværdigt formål" for at rejse til Danmark på webstedet for det danske politi https://politi.dk/en/coronavirus-in-denmark/if-you-are-travelling-to-and-from-denmark

Alle danske rejsende, der ønsker at tage med flyet fra København til Kiev og hører til en af nedenstående fire kategorier, har umiddelbar adgang til Ukraine.
Bemærk dog, at du skal følge regeringens instruktion om selvisolering i to uger. (Ved indrejsen i lufthavnen bliver du bedt om at installere en app, der giver myndighederne mulighed for at overvåge dine bevægelser i selvisoleringsperioden. Der er høje bøder, hvis du overtræder karantænebetingelserne).

De fire kategorier, der tillader indrejse i Ukraine i øjeblikket er:
1. Personer med permanent eller midlertidig opholdstilladelse i Ukraine.
2. Personer, der er ægtefæller eller børn af borgere i Ukraine.
3. Medarbejdere ved diplomatiske missioner, konsulære stillinger, repræsentanter for internationale organisationer, akkrediteret i Ukraine såvel som deres familier.
4. Chauffører og assistenter af gods/containerlastvogne.

Alle rejsende (ikke-ukrainere) fra Danmark til Ukraine, der ikke hører til ovennævnte fire kategorier, bedes venligst kontakte ambassaden hurtigst muligt (da der kan være forskellige tidskrævende procedurer, der skal tages betragtning).

Bemærk iøvrigt: Al normal rutetrafik med fly er indstillet indtil videre. Udover ovenstående SkyUp flight den 29. maj er der i øjeblikket ingen direkte flyforbindelse mellem Ukraine og Danmark.

SkyUp har dog fortsat flere afgange med særfly til europæiske destinationer, herunder  London d. 27. maj, Paris og Oslo den 30. maj, München og Frankfurt den 1. juni. Se: https://skyup.aero/en/best

Også Ukraine International Airlines har flere afgange med særfly til/fra Kiev og byer i Europa. Bl.a. til Amsterdam den 29. maj. Se: https://www.flyuia.com/dk/en/information/fly-home

Bemærk at der er tale om særfly (formålet er at bringe strandede ukrainere hjem). Om afgangene faktisk gennemføres er afhængig af, at myndighederne løbende giver tilladelse hertil.

Ifølge foreløbige meldinger fra myndighederne forventes det, at der åbnes for intercity transport (tog) fra den 1. juni. Afhængig af indgåelse af aftaler med andre lande forventes normal flytrafik gradvist at blive genoptaget fra midten af juni.

Relevante links i relation til udrejse med fly

Boryspil lufthavn: https://kbp.aero/en/

(Boryspil er Kievs og Ukraines største internationale lufthavn; indeholder engelsksprogede oplysninger om restriktioner for rejsende m.m.).

Zhuliany lufthavn: https://www.kyiv-airport.com/kyiv-zhuliany/

(Zhuliany er Kievs anden – og mindre – internationale lufthavn; også med afgange til og fra Danmark)

Ukrainian International Airlines (UIA): https://www.flyuia.com/dk/en/information/fly-home

Bemærk at UIA annoncerer med afgang til København den 11. maj.

SkyUp Airlines:https://skyup.aero/en/

Wizzair: https://wizzair.com/en-gb/latest-travel-information

Den danske ambassade kan ikke garantere, at annoncerede flyafgange faktisk gennemføres og heller ikke, at der er billetter til rådighed. Ambassaden tilråder, at man tjekker hele hjemrejsen grundigt, før man køber flybillet(ter).

Forlængelse af karantæne-perioden

Fra den 22. maj og frem til den 22. juni introduceres hvad de ukrainske myndigheder betegner en ’adaptiv karantæne’-periode, hvor man løbende justerer kursen afhængig af udviklingen i Covid-19 smitten under hensyntagen til forskelle imellem de enkelte regioner.

Tidsrummet fra den 22. maj og frem til den 1. juni udgør anden fase i den ukrainske regerings åbningsplan. Her træder en række - yderligere - lempelser i kraft i forhold til første fase (se nedenfor).

Fra den 22. maj åbnes der igen for offentlig transport i byerne (drejer sig især om forbedring af transportmuligheder mellem forstæder og bykerner), afholdelse af sportsarrangementer (uden tilskuere), åbning af hoteller (fortsat med restriktioner vedr. restaurantvirksomhed og brug af swimmingpools). Med visse begrænsninger bliver det igen muligt at afholde gudstjenester og andre religiøse aktiviteter. Fra den 25. maj kan børnehaver åbnes igen. Ligeledes fra den 25. maj vil også driften af undergrundsbaner/metro i forskellige byer – afhængig af smittesituationen - kunne startes igen. Ifølge foreløbige meldinger fra myndighederne forventes det, at der åbnes for intercity transport (tog) fra den 1. juni.

Perioden fra den 11. maj og frem til den 22. maj er første fase i regeringens åbningsplan. Lempelserne omfatter bl.a. åbning for offentlighedens adgang til parker og rekreative områder, butikker, frisører/skønhedssaloner, udendørs servering på cafeer/restauranter (og take away), samt mulighed for deltagelse i holdsports aktiviteter. Under visse betingelser er der også åbnet for museer, biblioteker, tandlæger, advokater og notarer.

Ud- og indrejse

For øjeblikket er al normal passagertrafik med fly- og tog suspenderet. 

Bortset fra ovennævnte særfly er de eneste rejsemuligheder til/fra Ukraine indtil videre til fods eller i bil.

Indrejse:

Der er indrejseforbud for alle udenlandske statsborgere. Bemærk at alle der rejser ind i Ukraine (hvilket med de nuværende indrejserestriktioner alene vil være ukrainske statsborgere) sættes i karantæne af myndighederne i to uger. Man indkvarteres på hotel eller sanatorium efter myndighedernes valg under lægeligt opsyn i hele perioden.

Vi anbefaler, at du løbende følger udviklingen i Udenrigsministeriets rejsevejledning for Ukraine og her på siden.

Udrejse:

Fra og med weekenden 23.-24. maj åbnes landegrænserne igen for vejtrafik for følgende lande: Polen, Ungarn, Slovakiet, Rumænien og Moldovien. Grænserne mod Rusland forbliver lukket og der er fortsat begrænsninger i fht. Belarus.

(Bemærk at ved indrejse skal man i tvungen isolation/observation i 14 dage; bødestraf ved overtrædelse). 

Polen har gradvist lempet restriktionerne for indrejse og transit for udenlandske statsborgere. Pt. kan du køre i transit igennem Polen i tidsrummet fra kl. 19.00 til kl. 07.00 uden at skulle søge om tilladelse. For yderligere oplysninger om restriktioner vedr. ind- og udrejse til/fra Polen, se den danske ambassade i Warszawas website https://polen.um.dk/da/rejse-og-ophold/corona-covid-19

 

Oplysninger vedrørende ukrainske grænseovergange:

På engelsk: https://www.kmu.gov.ua/en/news/z-7-kvitnya-derzhavnij-kordon-ukrayini-mozhna-bude-peretnuti-lishe-u-19-punktah-propusku

På ukrainsk: https://dpsu.gov.ua/ua/news/Uryad-posiliv-obmezhennya-na-kordoni/

Se interaktivt kort med opdaterede oplysninger: https://dpsu.gov.ua/ua/map

Information til lastbilchauffører - og andre rejsende i bil - om situationen ved grænserne mellem EU og Ukraine:

På dansk: https://ukraine.um.dk/da/om-os/nyheder/newsdisplaypage/?newsID=F32FD1F1-E9BB-4A02-A195-5D4F0BE69A52

På engelsk: https://ukraine.um.dk/en/about-us/news/newsdisplaypage/?newsID=F29D7685-2C29-422C-8A1F-92996BC8A36E

COVID-19 i Ukraine

Den ukrainske regerings officielle webside her.

(indeholder bl.a. engelsksprogede oplysninger om myndighedernes tiltag mod spredning af COVID-19)

Ifølge de ukrainske sundhedsmyndigheder er der pt. konstateret 21.548 tilfælde af COVID-19 smitte i Ukraine. 644 er døde af sygdommen.

Hvilke restriktioner er indført i Ukraine?

Hvad gør du, hvis du hvis du får symptomer på COVID-19, mens du opholder dig i Ukraine

Den ukrainske regering har lanceret en corona-website https://covid19.com.ua/en/ (også på engelsk)  og en hotline telefonlinje: 0800 505.

For daglige opdateringer kan du følge Ukraines sundhedsministeriums webside (teksten er kun på ukrainsk, så brug google translate). Du bør altid følge de lokale myndigheders anvisninger.

To nyttige engelsksprogede nyhedssites med daglige opdateringer om situationen i Ukraine:

Unian Information Agency: https://www.unian.info/

Interfax-Ukraine News Agency: https://en.interfax.com.ua/

Nem adgang til vigtig information

På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du svar på de fleste spørgsmål under: Spørgsmål og svar til rejsende og danske fastboende i udlandet om coronavirus/COVID-19

Ambassaden opfordrer alle danskere i Ukraine til at registrere sig på Danskerlisten og hente Udenrigsministeriets app Rejseklar. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig. Du tilmelder dig Danskerlisten her.

Har du spørgsmål i forbindelse med COVID-19, kan du tage kontakt til den danske ambassade på telefonnummer: + 380 44 200 1260. Ambassadens telefon omstilles uden for åbningstiden til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på: +45 33 92 11 12 (mellem kl. 16.00 og kl. 09.00 ukrainsk tid). Imidlertid er der mulighed for at kontakte ambassadens medarbejdere direkte via mail, også uden for åbningstiden: ingdur@um.dk og hanaas@um.dk.

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen. På de danske myndigheders fælles informationssite www.coronasmitte.dk kan du finde information om COVID-19.

For yderligere information se også Udenrigsministeriets hjemmeside.



Contact

+38 044 200 12 60

ievamb@um.dk